Kristian Kristensen’s Blog

Reading Don Box’s piece “Some Trees Are Better Than Others”, which implies you gotta read Megginson’s piece “All Markup ends up looking like XML” and Doug Crockfords comment on that last one “For the trees”, gets me thinking.
JSON and S-expressions (LISP) is code or can be evaluated as code and embedded in the environment; XML is not (at least not until somebody develops an XML programming language. an idea that sometimes doesn’t seem so farfetched considering what people are doing with (N)Ant).

It reminds me of something I’ve heard Kim Harding Christensen from EOS say a lot when it comes to architecting with Web Services, namely that instead of creating opague API’s give people a “command object”, effectively the ability to return code that should be executed in the runtime/environment enabling the caller (under restrictions of course) to get whatever he wants/need.
Reading these posts clarifies some of that thinking for me.

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Sent søndag aften kom irerne fra Pittsburhg hvor de havde gøglet over weekenden; det var Sarah, Eithne, Katie og Rob. Rune, Sara og jeg gik ned for at mødes med dem på deres hostel, de skulle nemlig bo et andet sted. Nede om 97th og Broadway. Vi fik også mødtes med dem. Eithne og Katie skulle op tidligt mandag morgen for de ville i kø til at få Conan O’ Brien billetter. Sarah og jeg aftaltes at mødes, for de andre skulle rundt og se alle seværdighederne som de ikke havde nået sidst, eller fordi de ikke havde været i NY før.
Jeg havde ikke så mange ideer til hvad jeg ville se i NY her anden gang, synes ligesom jeg havde set de vigtige ting. Så jeg ville egentlig bare drive lidt rundt og mærke byen, og ellers følge med nogen der havde en større plan for hvad de ville.
Vi gik ned forbi Washington Square Park, der havde jeg ike været.

Den ligger lige omkring New York University (NYU), det er ret fedt! Vi gik over til The Lower East Side Tenement Museum. Det er en bygning på 97 Orchard St, som man har købt og bevaret som den så ud tidligere. Her kan man så få rundture og se hvordan livet i NY var for immigranter i forskellige tidsperioder. Det var ret interessant. Vi så Piecing It Together Tour, der handlede om en familie som arbejdede i tøjindustrien, som var meget almindeligt for immigratnter på det tidspunkt. I deres små lejligheder havde de så en hel tøjproduktion med klipning, syning, strygning, etc. Og lejligheden er ikke meget større end en 1værelses, hvor de så stod 8 mand og arbejdede. Ikke mærkeligt var der ikke så mange der kunne holde til det. Den “familie” vi besøgte kom dog ud med fordel, og tjente penge og kunne flytte uden for byen. Lower East Side var der hvor immigratnerne landede når de kom fra Ellis Island, mange kom aldrig videre derfra. Guiden fortalte at hvis befolkningstætheden i dag skulle have været som den var på Lower East side dengang ville der bo over 70 millioner mennesker i NY området!
Før turen hvor der var ventetid gik vi lidt rundt og kom op til kanten af noget China Town, drev mere rundt og var lige pludseilg tæt på den DJ butik ved Houston og Bowery hvor Joachim havde købt sit DJ udstyr. Stadig var pengene ikke kommet, så jeg var inde og snakke med dem igen. De lovede og bla bla bla. Resultatet var det sædvanlige, der kom ingen penge (han har dog fået dem nu). Derefter gik vi tilbage til museet og fik rundturen.

Den her bygning ligner helt vildt den der er med i Lucky Number Slevin’

Efter museet tog vi tilbage til downtown omkring Times Sq, og egentlig kan jeg ikke huske hvad vi ville. Men da vi kom op af stationen ved 47th og Bryant Park var der skøjtebane! Så var planen ligesom lagt. Sarah havde aldrig stået på skøjter, og selvom jeg egetlig til at starte med synes det var noget pjat, blev jeg overtalt og gudskelov for det. For det var skide skægt

Ham selv

Når man så skøjtede rundt der havde man udsigt til Empire State Building og Chrysler bygningen. De spillede Frank Sinatra og lignende musik over anlægget, og der var en masse julegøgl og marked i små boder omkring. Det var ret julet og hyggeligt. Det eneste der manglede var at man kunne få gløgg! Men det var fuldstændig umuligt at opstøve. Det var gratis at bruge banen, som faktisk var rimelig stor, og så kostede det $9 for at leje skøjter. Rimeligt. Banen der i Bryant Park er bedre end den i Rockefeller Center som er lille og crowded, plus dyr!
Jeg har egentlig ikke stået særlig meget på skøjter. det er mest rulleskøjter jeg har gjort i. Har vel prøvet isskøjter en håndfuld gange. Men det gik da, jeg kunne da komme rundt uden de store problemer. Og Sarah blev da også bedre ti lat skøjte, men dt var ikke helt genialt

Empire State

Banen og udsigten

Og der var wireless i parken, courtesy of Google

Vi skulle op og mødes mest resten af banden å Times Sq, og skulle så ud at have noget at spise. På vejen kom vi dog forbi dette sted midt på Broadway…

Men mere om det senere

Endnu en lille smagsprøve

Vi var på Olive Garden at spise, det var udmækret uden at være prangende. Tjeneren var rimelig morsom!

Pengen skal tælles. Yes sir, så er der dolores i papa’s hånd.

Der ligges planer foran restauranten, og det lykkedes at få et billede af Rob hvor han har åbne øjne… Eithne gøgler.

Og så til featuren, den helt vigtige oplevelse denne aften. Charmin Ultra toiletter midt på Times Sq. Charmin Ultra producerer toiletpapir, og de havde lejet et kæmpe lokale på Times Sq hvorm an så kunne prøve deres produkt. Gøgl for alle pengene. De stod nedenfor og lokkede folk ind, og så kørte den samme jingle for Charmin Ultra ellers over højtalerne. Når man kom op var der mege mange båse, og så blev man vist ind hvor der så var vareprøver for deres papir. Mega griner. Oveni var der så en lille scene hvor repræsentatner for Charmin dansede. Plus en slæde hvor man kunne få taget sit billede (se ovenfor). Det gik selvfølgelig helt galt; billederne taler vist for sig selv.

Ruairi. Gangsta

Bevis: Eithne startede

Og vi andre fulgte trop

Efter det muntre indslag

Times Sq. Gotta love it

Vi endte i Little Italy for kaffe og kage. Sara var som altid helt vild med at hun kunne få italiensk mad.

Restaurant i Little Italy

På vej hjem, mig, Rob og Sara.

Mine billeder fra dagen: side 13 – side 19 i galleriet
Runes billeder fra dagen, vi mødtes først til aftensmad, så det er billeder derfra jeg har

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Jeg har lidt hardware til salg. Hvis der er nogen, der er interesserede finder vi en pris.
* En SmartUPS 700 med næsten nyt batteri (skiftet midt i 2006).
* En Compaq Proliant server, PIII 933 MHz, 640 MB RAM, IDE disk. Har kørt som W2K3 server med Exchange 2003 uden problemer
* En IBM server med PII processor, 128 MB RAM, hot-swap SCSI diske. Har kørt som Linux server uden problemer. Mere info om denne her.

Kontakt mig per mail eller over bloggen, hvis det har interesse.

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

I’m reading about one of the new innovations out of Cupertino, the iPhone (Engadget), and I’m thinking: “I want one!”. This baby looks soooooo sweet, and looks miles ahead off what’s going on in the Windows Mobile division. Furthermore I’m writing this on my MacBook (albeit running Vista). And I’m thinking: Something is rotten in the state of Denmark.
Why I’m I getting so excited about Apple products?

Usually I’m all about not liking Apple not in a fundamentalistic/religious kind of way. But I just prefer the stuff coming out of Redmond. However, lately I’m starting to like the the stuff from Cupertino as well. That doesn’t mean I dislike Microsoft stuff, maybe I’m just getting a more balanced point of view. Healthy some would probably say, others “It’s about time”.

Btw. I still own a Zune and not an iPod, so things are still sane in the northern part of Denmark

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Via Adam Barr’s post on Programmers Who Can’t Write StrLen(), which is good in itself, I found this longer article on doing Phone Screens for Software Development Engineers. The advice is equally applicable for doing in-person technical interviews. It is written by Steve Yegge from Amazon.

Given that I and my fellow students will be graduating this summer, I think this is excellent reading in preparation for doing interviews. However, I don’t think that anyone interviewing in Denmark will experience this kind of rigourous testing. Can someone prove me wrong?
It seems that the standard tech job interviewing process in Denmark consists of the candidate submitting his application (incl. resume and cover letter) to the firm. The firm, if intrigued, will ask the candidate to show up for an in person interview oftentimes lasting about an hour. If the firm is still interested afte this first round, they will do a second 1 hour in person interview. The candidate can then expect an offer after this 2nd round if the firm is intersted. And that’s it. During the interviews most of the time will be spent doing chit-chat and answering “easy” questions. I’ve yet to hear of someone being put through actual coding during the interview. And for me that just seems stupid. It’s like doing auditions for a violinist for a symphony orchestra without having the guy actually play the violin in front of the interviewees!
Any comments on this?

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

I’ve just send this email to the exchange students from WVU, and thought that I might aswell post it here on my blog. I might post some follow ups to further explain the process and what I discover during my visa waive investigation.

I’ve finally received an answer from Microsoft. First the good news, they are interested in hiring me. Then the bad news, they can’t get me into the country because of visa issues.

When you enter the US on a J1 Visa you are almost always subject to the 2 year home residency rule, which says that after your stay in the US you have to return to your home country and stay for 2 years, before you can enter the US again on another visa. In some special cases this requirement can be waived, and I’m currently investigating if that would be possible. However, it doesn’t look good. Microsoft have told me that if I succeed in getting the rule waived they would continue the hiring process.

So that’s the story, the end result is that I probably won’t get the job. And it sucks! If the situation changes I’ll email again.

I really appreciate that a lot of you have contacted me and asked how the thing with Microsoft went.

I hope that your New Years went well. Everyday life is starting to settle in, and it’s a bit sad. Who would have thought that you could miss life in Motown?!?!?

‘Till next time, take care, Kristian  

Og til dem der hellere vil have det på dansk.
Jeg har fået svar fra min recruiter ved Microsoft ,og de er interessrede i at ansætte mig, men kan ikke få mig ind i landet pga. visum problemer. Det visum jeg var på i efteråret har en 2 års klausul, der siger man skal blive i sit hjemland i 2 år før man kan komme ind i landet igen. Under visse omstændigheder kan man få dette krav frafaldet, og det er jeg ved at undersøge nu. Microsoft har sagt at hvis det lykkedes for mig, er de stadig interesserede. Jeg har talt med Fullbright kommisionens studivejeldning, og det lyder ikke alt for positivt med at få reglen frafaldet. Men jeg fortsætter; det skal i hvert fald prøves!

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.