Kristian Kristensen’s Blog

Så er jeg i Detroit. Flyveturen var stille og rolig. Fik sovet lidt. NAppede en Quiznos sandwich med tun i Detroit, som jeg har guffet halvdelen af nu, og resten kommer med op i flyet. Fik flyttet mit sæde fra række 40 til 21 stadig gangplads, så det er super. Den her tur kommer til at tage ca. 4 timer, så det erlidt længere. Peter ser jeg nok ikke, fik spurgt en customer service rep om fly fra San Diego og de lander først klokken 3, så det er nok tidsforskellen der har snydt os. Han tager heller ikke sin telefon, så han er nok i mid-air.

Skrevet 11:40PM EST

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Ja, jeg kom op klokken 5:30 i morges, det var tidligt! Og det var mørkt og koldt. Men fik mine sager ned i bilen, og fik futtet ud på I-79 North til Pittsburgh. Turen herop gik uden problemer, det var lidt kedeligt, og rimelig meget tidligt. Men Toyotaen futtede fint herop til lufthavnen. Så også solen stå op, så det var fancy nok. Og med en Gatorade Rain Berry gik det hele nu også alligevel. Smed bilen i Long Term Parking, og futtede ind til terminalen. Der er noget koldere i Pittsburhg end i Morgantown. Der var 37 Fahrenheit da jeg forlod MoTown og der er nok noget i 20′erne heroppe. Jeg fik tjekket ind ved Northwestern og fik gangsæde i exit rækken på flyet til Detroit. Til Seattle var der ikke flere gang sæder undtagen nede bagi, men det er trods alt bedre end at sidde i midten. Jeg skal også bare sove. Flydamen sagde jeg skulle spørge i gaten for måske kunne jeg blive rykket længere op, når afgangen kom tættere på. Så det vil jeg prøve. Også ellers igennem security, som altid er spændende, ofr dre er altid nogen der ikke kan forstå at de skal gøre som der bliver sagt. Og så bliver folk forvirrede og så tager det endnu længere tid. Det er ikke så svært: af med alt, og tøm dine lommer. Basta. Nappede en bagel med cream cheese og en kop kaffe fra Au Bon Pain, og nu sidder jeg her ved D85 gaten og venter på mit fly går om en time. Har fundet mig et fint hjørne hvorj eg kan have benen oppe og sove lidt. Så ligger man der og lytter til træls julemusik kun afbrudt af sikkerhedsannouncements og kald ud om folk der er for sent til deres fly. Lufthavne er så hyggelige…

Snakkede med Peter igår, de flyver hjem over Detroit med northwestern og skulle være der omkring 11-12 tiden, hvor jeg også er der. Så vi skal lige prøve at ringes ved. Det kunne være go gas sådan at mødes i lufthavnen.

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

I morgen klokken 6 tager jeg elevatoren ned fra 9. sal i Arnold Apartments. Går ud til min bil som holder parkeret foran Alpha Omicron Pi huset, og kører til Pittsburgh International Airport. Og så er turen til Seattle igang.

Jeg skal til interview ved Microsoft mandag d. 11. december. Flyver ud fra Pittsburgh klokken 10 med Northwestern. Over Detroit til Seattle. En time til Detroit, en time layover, 4 timer til Seattle hvor jeg ankommer klokken 2PM lokal tid. Jeg tager en taxa til Residence Inn i Redmond udenfor Seattle, hvor jeg skal bo indtil jeg skal hjem tirsdag morgen. Hotellet ligger 4 miles fra Microsoft’s Campus. Jeg skal møde op klokken 10:30 i Bygning 19 hvor jeg skal snakke med min recruiter. Herefter skal jeg så igennem minumun 4 personer i løbet af mandagen og hver er vist sat til at vare 1-1,5 time. Jeg skal til samtale i C# Quality Assurance (QA) teamet som Software Development Engineer in Test (SDET). Tirsdag morgen flyver jeg hjem 8:45 fra Seattle, igen over Detroit og lander i Pittsburgh lokal tid klokken 18.
Og ja, jeg er ret spændt!

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Søndag var Ellis Island og Statue of Liberty dag. Mødtes tidligt om morgenen, og jeg var klar til tiden. Det var Sara så ikke, og Rune var også lidt langosm i optrækket Så jeg smuttede ned for at finde noget morgenmad. Spurgte fyren i receptionen om en coffeeshop i nærheden, og ja der var da en om hjørnet. Cool. Smutter derover, og hvad ligger der der: Absolute Bagels! Havde lånt en bog om New York af Peter og Debbie, og deri står der beskrevet de 6 bedste bagel steder, og guess what: den her bagel joint er en af de besdte i NY og så lige om hjørnet! Så jeg fik min plain bagel med cream cheese og en kop kaffe. Og så var jeg klar. Mødtes med de 2, ned til subwayen (de fik morgenmad på vejen), og så ellers med 1′eren hele vejen til South Ferry. Vi blev smidt af et sted omkring Chambers St ford ider var construction. Men vi blev guidet op i en bus, som fungerede som shuttle til South Ferry. Ned igennem Battery Park, som ikker er oprindelig, men er oprettet vha. jordfyldninger. Her kom vi i kø til at købe billetter, og til vores held fik vi alle 3 et time pass. Det ernemlig sådan at for at komme ind i Frihedsgudinden og komme op til terrassen på fundamentet skal man have et time pass. Og vi fik nogen af de sidste den dag. Vi gik lidt rundt og så Castle Clinton eller sådan noget der er et fort der beskyttede NY. Oprindeligt var det ikke landfast men pga. opfyldningerne er der nu den der park (Battery Park). Billetten gælder fra NY til Liberty Island til Ellis Island og tilbage til NY. Hoppede på færgen som kræver et obligatorisk sikkerhedstjek med røntgen og hele gøglet. Ud til Liberty Island det tager ca 20 minutter.

Rune og Sara

Ellis Island

Mig foran Ellis Island (godt jeg ikke skal her igennem hvis jeg emigrerer til USA…)

Damen herself
Vel ankommet til Liberty Island gik vi rundt om øen og læste på de skilte der er sat op. Vores Time pass galt fra 10:45 så vi havde omkring en time at slå ihjel. Det var meget interesant og der var mange photo opportunities!

Mig med NY’s skyline i baggrunden

The Lady and I
Også var der selvfølgelig også en souvenir shop… Og det var vist en dårlig ide at lukke mig ind i den…

Der er en lidt sjov historie med det her billede, for da Ben kom hjem fra NY havde han fået taget et billede akkurat ligesom mit hvor han er iklædt disse fine Frihedsgudinde-props. Så lidt connection va rder vist imellem mig og ham
Vores tid var kommet så vi kom ind ti statuen. Endnu et sikkerhedstjek, denne gang med sådan en automatisk næse der kan lugte om man har c4 i armhulen. Det er lidt morsomt for den puster luft ud på en i stød. Så damernes lange hår vælter rundt.

Den oprindelige fakkel som var det først elektriske fyrtårn i verden. Det virkede bare ikke for den første storm sev der vand ind i kuplen og ædelagde det hele. Plus fik hele statuen til at forfalde så de måtte bruge tons af penge på at reparere den.
Op og gå rundt på soklen og tage flere billeder.

Skyline
Hele statuen er lavet i kobber, det er derfor den er grøn. Ligesom spiret på Børsen i København.

Vi tog færgen til Ellis Islan og Sara var træt…

Ankomsthallen for alle imigranterne.
Der er et virkelig godt museum på Ellis Island med mange interessante udstillinger. Alle de fine passagerer blev inspiceret om bord på skibet, det var kun de fattige der skulle til Ellis Island. Alle de historier man har hørt om stedet er rigtige nok. Det må have været forfærdeligt for alle de mennesker der kom herover for at starte en ny tilværelse uden en krone på lommen, uden at kunne sproget, eller noget som helst. Det er faktisk meget godt afbildet i Godfather filmene hvor Corleone kommer over. Og udsigten hvis man blev interneret:

Internering foregik kønsopdelt (mænd og kvinder/børn for sig) og i rum ala disse. OM dagen kunne køjerne hejses op og så var det opholdsrum. Her blev man så indtil man kunne få lov ti lat komme ind eller blev sendt hjem. Rederierne var forpilgtet via lov til at tage ikke tilladte mennesker tilbage til deres oprindelsesland for redereiernes regning og at brødføde dem på Ellis Island. Det gjorde at der var en rimelig kraftig præ-screening fra rederierne for at holde omkostningerne nede. Så faktisk var det procentmæssigt få der blev sendt tilbage; i tal var det dog mange. Maden var efter sigende vældig god omend ensformig.

Wall of Honor. Man kan betale for at få sit familienavn eller forfædre inskriperet her. Det er der meget kritik af.

Meget godt man kan stå her i 2006 i North Face grej og ikke skulle igennem samme procedure. Man er rimelig privilegeret.
Rory (Irland) fortatle efterfølgende at ham og Rob havde set en Census udstilling med statistik, og her var der mange interessante tal. 500.000 amerikanere mener de stammer fra danske aner, nogen og 30 millioner mener de er irere. Det er ikke videnskab for det er bare et spørgsmål i Census optællingerne ala “Hvor stammer du fra?” Men staidg interessant.

Vi tog færgen tilbage til Manhattan og gik over til Ground Zero, som jeg har set hver gang jeg har været i NY. Det er stadig stærkt. Jeg så den her bronzeplade som jeg ikke har set før.

Kan godt lide drengen i billedet der rører bronzen, der er meget liv og håb i det. Om lørdagen startede de med at bygge fundamentet til Freedom Tower, så det ser ud til at der endelig sker noget. Det er godt. Ground Zero er desværre ved at blive lidt for turistet. Der er mange folk der står og tager billeder som om det er en slags standard turistattraktion. Det kan jeg ikke rigtig lide. Og så er der fokl der er begyndt at sælge ting som hævdes at være fra trånene og sådan noget. Lidt ala stykker fra Berlinmuren. Det er klamt. Ikke desto mindre: stedet er stadig stærkt.

Vi gik ud mod China Town for at finde noget at spise og passerede City Hall, Retten og andet. Gik noget rundt og kunne ikke finde en restaurant. Spurgte en kineser der var ved at tømme skraldespande hvor vi skulle gå hen, men han kunne ikke engelsk. Gik mer erundt. Og fandt så en anden kineser, han var heller ikke for god til engelsk, men han tog fat i i mig og gik 2 blokke op og pegede: “That way”. Okay. Og vi fandt da også en restaurant. Men jeg er ikke nogen ørn til at bestille kineisk og det var Rune eller Sara heller ikke. Så det gik ikke skide godt. Men vi fik da noget at spise.
Bagefter tilbage til hostel’et, vist over Little Italy for at få dessert

Mine billeder fra dagen på side 6 – 13.
Rune’s billeder fra dagen

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Fredag var det Katies fødselsdag og hun ville på Vintage Room, der er sådan et halv fancy sted: Fancyheden af det er så begrænset af at det ligger i Morgantown, men lad nu det ligge. Da priserne på det her sted er lidt anderledes end resten af Motown var vi nogle stykker der ville på Lazy Lizard først og drikke gratis øl. Så der gik vi ned og fik nogle stykker inden vi skulle mødes 10PM. Her var stamgæsterne igang, så der var nogen at snakke med. Fik hilst på Josh (Australiens) bror og søster, fine folk. Snakkede med de andre (Rob, Selcuk, Guney, Andy), og pludselig så jeg en gut i baren jeg synes jeg kendte. Ganske rigtigt, det var ham gutten fra mit entrepreneurship kursus der har et firma der hedder virtual global (sidset post). Så jeg gik over og snakkede med ham for egentlig ville jeg have haft fat i ham og hørt noget mere om deres produkt, og snuse lidt, men fik aldrig kontaktet ham. Anyway, vi snakkede en del sammen, og jeg fortalte at jeg skulle til interview ved Microsoft. Det synes han self var super cool, og så sagde han at hvis ikke det gik kunne jeg jo altid kommer til ham. Og det var faktisk emnet resten af samtalen. Stort set hver gang jeg sagde noget kom der en lille salgstale i forhold til “vil du ikke arbejde hos mig”. “Det er jo rarere at være et lille sted med meget indflydelse end et sted som Microsoft hvor man ikke har så meget at sige”, etc. Meget cool egentlig Og igen sagde han det var ærgeligt jeg ikke kom tilbage næste semester. Snakkede også om WVU’s Computer Science program og han mente det var et af de bedste i USA og stærkt undervurderet. John Chambers er CEO for Cisco, og Ray Lane var President for Oracle begge er WVU grads. Så helt ringe er de nok ikke. Måske man bare skulle være kommet på et andet tidspunkt i uddannelsen, hvor de kurser man skulle tage passede med det sted man var i uddannelsen. Sådan er der så meget, go det er svært at gøre noget ved når man skal rejse ud på 9. semester.
Nå men jeg blev lidt forsinket fordi jeg snakkede, så jeg kom sneere over på Vintage Room. Det var da meget smart, men sådan lidt fladt. Der var et herretoilet med 2 styks og der var nok plads til i hvert fald 500 folk. Ikke snedigt. Drinks kostede omkring 8 dollar, så jeg holdt mig til øl til $3. Det var egentlig stille og roligt, borderline kedeligt. Så Henrik og jeg gik tilbage på Lizard. Smart nok ellers, for havde betalt $5 for at komme ind på Vintage Room, og efter 10PM tager Lizard cover p å$5. Fedt! Fik nogle drinks, snakket lidt mere med stamgæsterne og futtede hjem ved halv 2 tiden. Selvfølgelig forbi Casa d’Amici og få obligatorisk slices af pizza. Mmmm.

Lørdag var det tid til fodbold og tailgating. Først var Rune og mig dog i Mall’et og jeg blev tiltrængt klippet. Mødtes med Tommy derude og så så vi James Bond Casino Royale. Super film! Han er sgu en udemærket Bond! Bagefter tilbage til byen og Tommy gav mig et lft tilbage til downtown. Mødtes med Rune klokken 6 på Beechurst efter et råddent måltid mad i Boreman; dre var ingenting! Og der var koldt, så den nye jakke kom i god brug. Virkelig koldt, og det skulle kun blive koldere. Kom over til Heath og fik tailgatet. Der var folk allerede godt i gang for de startede klokken 1. Indtil kampen hvor vi mødtes med Tommy, Andy, Sarah, Aleesha, og Lisa (Tommys ven som faktisk blev Mrs Mountaineer for nogle kampe siden). Så 3 quarters og tog så tilbage. Det var røvkoldt, og vi spillede crap. Vores defence kan ikke tackle (de holder ikke fast, men body tackler) og vores starting QB var skadet (anklen). Da jeg kom tilbage (og havde hentet pizza…) så jeg resten af 4 quater, og kampen gik i overtid. Alt for vildt! Alt i alt endte det med at vi vandt 41-39, og backup QB’en løb for et crazy touchdown for i overtiden kunne han lige pludselig godt spille ‘bold… Anyway, god dag, og den sidste kamp jeg ser som Mountaineer. Godt jeg fik billet!

Søndag var biblioteket og assignmenets, jeg har alt for meget at lave til den her uge, og med mit Microsoft interview der kommer så er der bare en masse der skal vær estyr på inden. Var på Boston Beanery og spise om aftenen med rigtig mange exchange studerende, vi var nok 12. Det var hyggeligt, og det skal jo snart være for mulighederne for at gøre dte bliver kun mindre. Og i og med Mor er så god ved mig og give mig fine dollars i Advenstpakkekalender var der jo også penge til lidt øl til maden Ikke at det nu er et problem, men det er da rart at pakke pakke op og blive godt overrasket

Random stemingsbilleder, noget dårligt vejr, julesteming.
WVU vs. Rutgers billeder

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Jeg har lavet lidt ændringer her på sitet. Nyt billede til højre, og så har jeg tilføjet en “sidste nye kommentarer” og en liste over de posts, der har haft mest aktivitet og hvor meget. Så forhåbentlig vil folk kommentere lidt mere på bloggen, når det er nemmere at følge samtalerne

Plus der var en fejl i SpamKarma der gjorde at selvom posts havde kommentarer så blev det stadig vist som 0. Det skulle være fikst nu, men gælde råbenbart kun for nye kommentarer til posts.

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Ja, det er så officielt. Har jo fået email fra min recruiter dre siger de vil flyve mig ud til Seattle. I dag fik jeg så en mail fra min Interview Scheduler. Hun skulle have nogle opfølgende oplysninger, og ellers høre om det passede mig at blive interviewet mellem December d. 8. og December d. 14. Det passer perfekt. Har mine 2 eksaminer fredag d. 15. december, så det er lidt til øllet. Skrev tilbage til hende, og hun siger jeg så vil få adgang til en hjemmeside hvor jeg kan booke fly og sådan noget, og så skal jeg læse og underskrive nogle dokumenter elektronisk inden interviewet. Det er meget uvirkeligt!

Men det er bare super cool at det kommer i stand inden jeg tager hjem. Jeg havde egentlig opgivet at det kunne nås. Inden jeg tog hjemmefra var jeg oppe at køre over det, for gik det godt kunne jeg nå at se Seattle, men eftersom der gik så lang tid imellem jeg hørte noget accepterede jeg at det kunne nok ikke lade sig gøre. Men lige pludselig bliver der altså rykket. Så de næste 2 uger skal nok gå stærtk. Det er underligt at tænke på at i morgen om 2 uger kører jeg til Delaware for sidste gang, og så flyver jeg hjem d. 20. december. Så er det slut. Det er de rer mest mærkeligt er nok at mange af de folk man har mødt herovre vil man aldrig se igen. Omvendt tror jeg heller ikke der er ret mange af dem jeg vil “savne”, for når alt kommer til alt har man ikke ret meget til fælles. Men mærkeligt er det da at man møder folk, som man er tæt på i 4 måneder, og så ser man dem formodentlig aldrig igen.
Og så skal jeg vist fidne et andet ord en mærkeligt, det har jeg brugt lidt for meget p ådet seneste

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Ben skulle jo som sagt hjem tidligt fredag morgen, så torsdag aften blev vi nødt til at gå ud og få en øl eller 2 i Morgantown for sidste gang. Faktisk er det en af Bens første, han har ikke været ret meget ude i byen; tilgengæld har jeg så taget revance på hans vegne… Vi ville på Bent Willeys, i første omgang fordi det var der tyskeren ville hen, for det andet fordi de har gratis øl. Jeg havde læst i DA’en at der også var en anden grund til at vi absolut skulle herhen, men det bliver åbenlyst senere. Vi smuttede derned ved 9 tiden. Markus og Thomas – the good germans – kom også, jeg havde Rory med fra Arnold, og Rune dukkede op af sig selv. Så va det tid til fest. Miller draft var gratis, så dem fik vi nogle stykker af.

Ben og Markus

Mig og prøjseren

Heath og kærsten dukkede også tilfældigt op. Ham skal jeg ud og tailgate hos i morgen aften inden football kampen

Bevis for tyskeren rent faktisk drak øl i Morgantown. Der er ikke mange billeder hvor det sker på!

Hot or Not? Men typisk Ben!

Derfor skulle vi herned. “The best cans in West Virginia”, det skulle så vise sig at være løgn, men ald nu det ligge.

Roomies

Bent Willey’s dansegulv. Det er meget cool med lyset og tag vinduet, det kan man se fra mit værelse.

Efter det mildest talt kedelige Best Cans show, tog jeg hjem; Rory og Rune blev. Ben var allerede smuttet før damerne gik på scenen. Var forbi Casa og få pizza, og så guffede jeg det på vej tilbage. Ben var stadig oppe da jeg kom tilbage, så vi snakkede lidt lidt. Alle hans sager var pakket. Uret blev sat til 5:50AM, og så skulle jeg være sikker på at han var oppe. Han havde eksamen klokken syv så han gik 6:30AM, og vi fik sagt farvel. Meget mærkeligt. Man kommer alligevel til at kende hinanden på en anden måde når man bor sådan sammen i 4 måneder. Klokken 8 kom Ben’s ride og hentede hans tasker, jeg hjalp ham ned med dem, også var det det. Så nu er jeg den eneste tilbage i 908.

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Jeg mangler stadig at skrive fra Thanksgiving, men der er så meget, så det kommer lidt løbende. Indtil da kommer der lige lidt opsamlingsværk.

Tog et par billeder fra mit vindue over Morgantown.

Ben – min roommate – tager hjem i morgen tidlig. Så er det slut. Det er meget mærkeligt, men sådan er det nu en gang. Aleesha sagde i aften til aftensmad at Ben og mig var hende s “favorite room-mate pair” Det har også gået rimelig godt. Det forlyder at Ben plus familie skal i sommerhus på vestkysten i nordjylland, så skal vi lige finde ud af at mødes. Og vi har også snakket om at jeg skal til Tyskland og så skal vi have “curry wurst mit pommes und mayo” og øl. Ikke tosset.
Et par stemnigsbilleder.

Ben studerer til sin sidste eksaminer

Alt er pakket og klart til i morgen.

I aften var dagen hvor julelysene på Woodburn Hall blev tændt. Præsidenten for WVU (der går af i år) holdt tale og så blev lysene tændt. Woodburn Hall er den ældste bygning i West Virginia University, og er den der er i graduation ringen man kan får når man bliver færdig. Kan ikke huske hvornår den er fra, men den er gammel (i amerikansk forstand, så den er yngre end 1776).

Alle billederne er i galleriet

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.

Klokken kvart i 2 var jeg klar. Var forberedt til at skulle gøre de samme ting som til mit første tekniske interview. Visual Studio var åben og klar til kodning, jeg havde mine tekstfiler med mine besvarelser til min recruiterers spørgsmål, plus nogle svar på nogle af mine egne spørgsmål (såsom: Hvorfor vil du arbejde for Microsoft?). Tændte fjernsynet for at få tiden til at gå. Så den blev sat på CMT der viser Country musik videoer, det var nu meget godt. Et par minutter over 2 ringer personen fra Microsoft, og vi får præsenteret os. Jeg får sagt det er rart endelig at snakke med ham, for det har været planen i en måned eller halvanden. Jeg fortæller hvad min baggrund er. Og herefter bliver det lidt mærkeligt. Normalt er det jo meningen at de stiller spørgsmål, og så skal mna svare dem, men her spurgte han hele tiden om jeg havde nogle spørgsmål. Fik spurgt om arbejdstid, hvad han laver, etc. Meget spændende. Han er tester i C# teamet, og sidder faktisk til de ugentlige designmøder med Anders Hejlsberg (sej dansker, der har fundet på C#, og før det Turbo Pascal, Delphi, etc.). Faktisk havde han kontor lige ved siden af ham. Og bagefter vores snak, fortalte han, skulle han til møde med Hejlsberg. Cool! Så jeg bad ham hilse. Det synes han var meget morsomt. Jeg fortalte hvad jeg har tænkt mig mht. speciale, og det var han vældig interesseret i. Han havde endda et par artikler og links han synes jeg skulle læse, så dem ville han emaile bagefter interviewet. På det her tidspunkt var der gået et godt kvarter, så jeg tænkte nu skal vi nok snart have noget teknisk ellre kode lidt. Men nej. Han spurgte mig hvornår jeg tager hjem til Danmark, 15. december (til Peter først). Derefter hvordan min kalender så ud, om jeg var helt booket op, eller havde tid til at tage en tur til Seattle til in-person interviews! Og jo, hvorfor ikke Han sagde jeg ville høre fra min recruiter og planlægger inden for de næste par dage, og så så han frem til at møde mig. Totalt vildt!
Det var lidt svært at styre begejstringen bagefter. Men jeg fik da ringet hjem og fortalt nyhederne. Og det var lidt mærkeligt, for selvom jeg er sikker på hvad jeg hørte er det lidt uvirkeligt og man tænker “har jeg misforstået noget?”.
I morges lå der en mail fra min recruiter der sagde at interviewet var gået godt og de ville flyve mig ud til interviews. Så det er rigtigt nok, og nu har jeg det på skrift Så jeg svarede tilbage hvornår det ville passe mig (fredag næste uge til torsdag d. 14. december), og hun vil så fortælle min Interview Scheduler det. Hun vil så kontakte mig hurtigts muligt, og få aftalt fly og sådan noget. Det er alt for crazy!
Så det ser ud til jeg når at komme til interview inden jeg skal hjem alligevel. Havde lidt opgivet det fordi jeg ikke rigtig havde hørt noget i så lang tid. Men lige pludselig blev der altså rykket. Jeg skriver noget mere, når jeg ved mere.

Seattle har haft rimelig meget nedbør i den sidste måned, faktisk har de slået rekorden for mængde af nedbør på en enkelt måned. Før var den 15,5 tommer ca. så det r rimelig meget! Plus, der er koldt deroppe. Så godt jeg fik min vilde vinterjakke, så jeg kan holde til det. Fordelen ved vejret er også at jeg kommer derop på et tidspunkt hvor vejret er allermest ringe. Så er det lidt nemmere at forholde sig til om man evt. kan holde det ud.

If you like my writing you should subscribe to my RSS feed.