Kristian Kristensen’s Blog

Torsdag aften havde Rune og jeg aftalt at vi skulle ud og have noget ordentligt mam. Det vil sige ko-kød. Ben havde hørt at det her sted kaldet Texas Roadhouse var godt, så der ville vi ud. Gik over til Rune og vi nappede Toyota’en ud til stedet. Det var rigtig tema-restaurant, dekoreret som en lade. Vi blev seated, og fik en spand med peanuts stadig med skaller. Fik dne obligatoriske cola med refills, og fik så kigget på menuen. Jeg bestilte en 14 oz Prime Rib med mashed potatoes og green beans. Rune en New York Strip 14 oz. Mens vi ventede på maden (ikke at det tog lang tid) så vi et andet element i restauranten, nemlig at hver 15-20 minutter stiller de ansatte sig op på række, musikken bliver skruet op, også bliver der ellers danset. God underholdning! Vi fik vores mad, og det var virkelig mums. Super mørt, man kunne pille kødet fra kun med gaflen! Og det hele for under $20 per mand. sådan. Det er ikke sidste gang vi skal derud.
Kørte i Dicks Sporting Goods for at kigge på North Face, og jeg fandt da også noget at købe. En Pamir Windstopper fleece. Den er lækker!
Bagefter kørte vi ned igennem byen for at komme over til Rune, stille bilen, og så gå til Mountain Lair. På vej igennem byen kører vi i 2 baner, og jeg ser godt at en rød pickup truck længere fremme har drejet hjulene i retning af at ville skifte bane. Men han kører ikke, så jeg er sikker på han har set os. Trækker dog længere ud forat være sikker. Han har så ikke set noget, og rammer os bagerst i bilen ved bagagerummet. Vi bliver bare bumpet af, for heldigivs triller hans bil bare, den er ikke i fuld fart. Kører ind på parkeringsplads og inspicerer skaderne, et par buler og lidt rød maling var det eneste. Får mandens telefonnummer og hans nummerplade, men regner ikke med at der skal ske mere. Heldigvis skete der ikke noget vildere. Det kunne være gået grueligt galt. De amerikanerer kører altås ikke altid lige pænt! Men vi kommer over til Rune i fin stil, og går tilbsage til Mountain Lair. Her er der noget bowling med nogle internationale studerende. Ganske hyggeligt. Jeg vinder første kamp, og Rune den anden. Bagefter ovenpå til WVUp All Night med gratis mam, og her møder jeg Ben. Snakker lidt, og går hjem til midnat, hyggelig dag.

Fredag var jeg i Rec Centret med Rune, mødtes med Nada og Sara for at aftale vores thanksgiving tur. Det er noget forfærdelig ballade fordi nogen folk ikke kan tage en beslutning og finde ud af hvornår de vil det ene eller det andet. Men Rune og jeg fik bestilt hosteil i New York fra lørdag til onsdag, 2 sengs værelse omkring 109th St og Broadway. Ikke det samme som sidst, for der skal jo ske lidt nyt engang imellem. Hvem der så ellers er i New York der må vi jo så se. Det forlyder at irerne skal være i NY fra mandag til onsdag, men vi får se.
Om aftenen var jeg på Lazy Lizard, og resten af gruppen var også dernede. Det var hyggeligt, og Rune og jeg tog tilbage til Gaden vha. Bacardi Limon og Sprite Selvom halloween først er tirsdag var der allerede en del der var klædt ud. de fleste pigers kostumer går ud på at tage så lidt tøj på som muligt, helst undertøj, og så er den ged barberet.

Lørdag var jeg oppe ved middagstid, gik over til Rune for at tage i mall’et og købe kostume til mig. For halloween uden kostume er ikke så fedt. Og halloween er ret stort herovre. Var først i The Illusive Skull, en hallowen butik. Der var en labyrint ved hovedindgangen hvor der var noget halloween værk, mørkt og skeletter og skummelt. Godt lavet. Der var ike rigtig noget derinde, det var mest bare dyrt og fladt. Kørte i Kmart hvor det gik bedre. Der var 40% af på kostumer, udvalgtet var lille, men jeg fandt et Scream kostume, købte en fancy kniv og så var jeg klar. Min kniv har blod i håndtaget, og når man så stikker eller noget løber blodet ud i bladet, og det ser drabeligt ud. God effekt. Alt i alt $25, så det var ok. Tilbage i byen var jeg på Blue Moose Cafe, som jeg så forleden. De har nemlig fornuftige åbningstider (hele tiden ca.), og så kan man få god kaffe, og de har gratis Wireless. Det er vist det nye stamsted. Drak kaffe med Sarah, indtil det blev aftensmadtid i Boreman. Maden var crap, ingen kød, hvad sker der?
Var rimelig mat, men i byen skulle vi, for lørdag er den store halloween gå i byen dag. Havde egentlig planlagt ikke at klæde mig ud, men alle andre klædte sig ud, så må man jo følge trop. Vi mødtes i#406 ved Selcuk og Andi klokken 22, for at gå på Bent Willeys.

Katie, Sarah, mig og Kimberly.

Kimberly og Rune.

Ben aka Tyskeren aka Prøjseren får kniven, så kan han lære det

Romain, Josh og Jeff, stamgæsterne til gratis øl på Lazy Lizard.
Midt på natten skiftede vi til vintertid, så det var vældig forvirrende. Jeg fik også brugt en del penge, primært på Bacardi Limon og Yaegerbombs (Jaegermeister og Red Bull i shot form). De andre smuttede, men Andi og jeg blev, og det var egentlig bare god gas. Vi fandt en pige der så Heidi-Østrig ud, og Andi ville have et billede med hende. Hun blev pisse-sur fordi vi sagde hun lignede en fra Østrig. Så hun skred med sur mine. Lige ved siden af os stod der en bouncer, så vi spurgte ham hva dvi havde gjort forkert og hvem hun egentlig lignede. Hun var så Dorothy fra Wizard of Oz, men det er jo ikke alment kendt hvor vi er fra. Anyway, vi forstod at alle piger der ligner Heidi’er med røde sko er Dorothy fra Oz. Check. Og på vej rundt på diskoteket møder vi så helt tilfældigt Rune og min tjener fra Roadhouse. Han lurer på mig, og spørger så om ikke jeg var på Roadhouse i sidste uge. Øh jo, hvordan dælen kunne han huske det?
Jeg ville have pizza, men Andi der var gået over til Long Island Ice Tea ($5 dollar stykket) for et par stykker siden, ville på bar, og han ville op og se til Aleesha der arbejder på Club Z. Så vi gik ud og han ringede til hende, hun var dog gået hjem. Gik på Casa D’Amici for pizza, men Andi ville på Back Door der ligger nedenunder. Så jeg stod i kø og han gik derned. Der gik dog ikke mere ne 2 minutter så kom han op igen. Han var blevet smidt ud af dørmanden, fordi han havde givet ham fingeren i hans 200 hestes brandert. Så han fik pizza i stedet for. Efter det futtede vi hjemover, efter en god aften

I sidste uge til mit entrepreneurship class var der en gæstetaler fra et firma der hedder Virtual Global. Det er et software firma der sælger TeamLeader et produkt til at holde kontakt med remote teams, projekt management, etc. for remote teams. Han beskæftigede sig meget med outsourcing og sådan, og var ganske interessant at høre på. Bagefter gik jeg så op og snakkede lidt med ham, specielt var jeg interesseret i at høre hvordan han administrerede det at have programmører der sidder i Indien og Rusland. For det er rimelig svært at styre den slags kommunikationsmæssigt. Så om de skrev detaljerede specifikationer, eller om de tog de ad-hoc. Angiveligt gjorde de det sidste, men han havde primært en mand i Rusland, og han var åbenbart rimelig god. Så det gik rimelig glat. Og hele produktet er lavet i .NET. Så har de en kerne der indeholder services, etc. Og ovenpå det har de bygget applikationer, alternativt kan kunderne selv lave applikationer og bruge dem. Rimelig fleksibelt.
Anyway, han spurgte så hvad jeg lavede og jeg sagde Computer Science. Så spurgte han hvad jeg interessrede mig for, Web Services, XML. Og så kom der julelys i hans øjne. For åbenbart skulle de til at lave noget Web Service udvidelser af produket, så han vil vældig gerne snakke med mig, og måske give mig noget arbejde. Desværre er jeg jo kun her indtil december, så dt duer ikke rigtig. Men det er da rart at få at vide at man kan bruges Han fik mine kontaktoplysninger, og jeg hans. så jeg tror da jeg giver ham et kald for at komme ud og se produktet. Det kunne være meget cool.

Onsdag aften var der Microsoft Event i B&E bygningen. Der skulle reklameres for Imagine Cup, ligesom resten af drengene gør hjemme i DK. Jeg dukkede op for jeg ville se hvordan de gør tingene herovre, og prøve at snakke med den lokale MSP. Fik hevet Ben med, godt lokket af gratis Pizza. Den lokale ADE var herovre Ranjan San, så jeg fik hilst på ham og på MSP’en Matt Sines. Det viste sig at Ranjan kender Henrik WH i DK, så det gav mig lidt credibility. Enhver kan jo kome og sige de er MSP i DK… Ranjan fortalte om Imagine Cup, og der var vel en 16 stykker at hørep å det. Rimelig fattigt fremmøde, det slår vi sagtens på AAU (Go AAU MSP’er!) Bagefter skulle han have fortalt om Office 2007, men han skulle hjem (han bor i DC), så i stedet skulle Matt fortælle. Desværre vidste han ikke så meget om Office, og stod bare og fjogede, og sagde direkte at han ikke vidste hvad han skulle sige. Så tænkte jeg: “Jeg kan da lige fortælle lidt”. Så jeg rakte hånden op og spurgte om jeg lige skulle fortælle lidt. Og ja det måtte jeg da godt. Så gøgleren op foran og demo Office på rygraden i 15 minutter. Yes sir. Det gik faktisk meget godt, selvom det første jeg ville vise crashede for hårdt. Ville vise de nye ting i PowerPoint med SmartArt, men jeg kunne ikke få den Bullet Liste til at konveretere. Mente at den option var i Ribbon’et, men alas den er i Højreklikmenuen. Men efter det gik det meget godt Og lidt boost til event’et at der lige var en Dansk MSP. Matt troede jeg var fra UK, men det er nok mit gode engelsk der gør det (prale, blære, pral)
Snakkede med Matt i en times tid bagefter, det var rart at nørdesnakke lidt. Det gør jeg for lidt herovre, for jeg kender ikke rigtig nogen at gøre det med. Han skal holde nogle arrangementer over de næste par uger, så jeg tilbød min hjælp. Nu må vi se hvad der sker. Undre alle omstændigheder har jeg da tænkt mig at dukke op, og se hvad det er for noget. Plus, der er sikkert gratis pizza

I New York blev det rimelig klart at det nok var en god ide at gå en tur til lægen og høre om der var noget seriøst i vejen siden jeg blev ved med at hoste, eller om det bare ville gå væk af sig selv. Fik bestilt en tid ved Student Health til om torsdagen, og futtede derud. Det første lægen siger efter vi har sagt goddag er “hvor mange Aalborg, der er i Danmark?”. En vil jeg tro. Nå, for hendes familie var nemlig fra Aalborg, og hed Nielsen. Lidt morsomt. Så vi brugte de første 10 minutter af konsultationen på at snakke om Danmark, og på at jeg udtalte forskellige danske ord og navne for hende. De havde været i Gram, og hendes bedstefar eller sådan noget hed Römer. Og fordi de lyde vi har på dansk er så forskellige fra engelsk har amerikanere rigtig svært ved at udtale det. Rune har samme problem med hans navn, det “r” volder altså problemer. Men hun var super flink, og det var ganske hyggeligt. Herefter blev jeg lyttet på, kigget i ørene, halsen, og blæst i en allergidimmer. Til slut blev hun enig med sig selv om at det nok bare var en masse forskellige virusinfektioner jeg ikke var vant til, at jeg skulle fortsætte med de piller jeg tog, også ville det gå væk af sig selv. Udemærket.
Her en uge efter er det så også blevet meget bedre.

Var i byen fredag, på Lazy Lizard. De har gratis øl fra 8 – 10. Rune købte drinks til os bagefter, Bacardi Limon og Sprite, så det var næsten ligesom at være i Gaden. Super hyggelig aften.
Lørdag var jeg først i Rec Centret med Rune, bagefter i begge malls i MOrgantown. Først for at blive klippet, bagefter for lige at lure i best Buy, Dicks Sporting Goods, og Walmart. De har nemlig bygget en kæmpe Walmart her i Morgantown som åbnede sidste søndag. Anyway, det tog hele dagen. og jeg var først hjemme klokken 18. Så var den dag ligesom gået. Så Bourne Identity på CBS om aftenen, meget stille og roligt. For skulle være frisk til søndag.

Søndag var nemlig dagen hvor jeg skulle til Pittsburgh og se Opera. Der bliver arrangeret en hel del kulutrelle ture som man kan komme på som studerende for næsten ingen penge. Sarah og Eithne skulle også med, så vi mødtes nedenfor og gik ned til Mountain Lair hvor bussen skulle samle os op klokken 10:30. Derefter til Towers for at hente flere studerende, vi fik en frokostpose med vand, og så ellers mod Pittsburgh. De “ledere” der var med gøglede hlet vildt. En var professor i Musik, og han fortalte historien om operan, og hvad folk kunne forvente. Bagefter var der en anden professor der var tidligere opera sanger, som lige sang et par linier fra operaen. Det var god gas. Kom frem til teatret, og fik en rundtur backstage. Det var meget sjovt, at høre historien om teatret, se orkestergraven, etc. Bagefter skulle vi bare i kø og vise billet. Eitne, Sarah og je gik lige forbi Dunkin Donuts for at få kaffe først, for der var en halv time endnu. Fik kaffe med blueberry, det er jeg efterhånden blevet helt pjattet med, specielt om morgenen. Og fik jeg sagt at Dunkin Donuts har de bedste take-away kopper? Jeg kunne dog ikke nå at drikke det hele, så tog resten med i teatret. Var ikke helt sikker på de ville tillade det, men der blev ikke sagt noget. Vi havde pladser på ovenpå, rigtig gode pladser, med god udsigt over scenen. Og så så vi ellers opera. Og jeg var rigtig amerikaner, og sippede blueberry coffee af plastickop under forestillingen. Det fik vi meget god sjov ud af.
Operaren var god, og der var nogen der døde til sidst, der skal være noget mord, ellers er det ikke rigtig opera. Men den er kort, kun 80 minutter, så det hele går lidt stærkt. Jeg synes orkestret spillede lidt for højt, så det var svært at høre sangerne. Men alt i alt god forestilling, og god opera. Ham professoren der fortalte på bussen op, sagde at normalt bliver Pagliacci vist med Cavaleria Rusticana, for den er nemlig også kort. Så tager man 2 korte og får en fornuftig aften. Hvorfor de ikke havde gjort det i Pittsburgh, vidste han ikke.
Bagefter skulle vi ud og spise, og vi kom ud på et sted der hed Bravo, italiensk i Robinson Centre udenfor Pittsburgh. Pigerne havde været der dagen før da de havde set Waiting for Godot, og de sagde det var god mad; og det var det også! Jeg fik en 14oz steak og det var rart at få rigtig ko-kød. Dining Halls’ene herovre servere kun kylling, og måske noget dødfriturestegt fisk. Så lækkert med rigtig kød. Samtdig var det også en lektion i amerikanske spisevaner. De spiser selvfølgelig kun med gaflen i højre hånd, og når de får maden så skovler de bare. De er færdige med at spise så hurtigt at det er helt vildt. Vi fik vores mad som nogen af de første, og inden vi var færdig med hovedretten havde amerikaneren fået deres spist, bestilt dessert, og den var på vej. Plus, de taler i mobiltelefon ved bordet, mens de spiser. Jow jow. Jeg prøvede at få espresso derinde, men det var en dårlig plan. Det kom i en alm. kaffekop, og så var der nok 1,5 deciliter espresso…
Derefter mod Morgantown, hvor vi var tilbage ved 9 tiden

Mandag var sidste rigtige dag i New York, men heldigivs var det en fuld dag. Havde set en diner dagen inden, som vi skulle prøve at gå på, og så var planen at tage på Museum of Modern Art (MoMa). Tog et enkelt billede af hostel’et udefra, glemte at få billede fra værelset. Det får være.

Kom op på dineren som ligger omkring 100rd St and Broadway, og det var en klassisk diner, hvor man kan få noget seriøst morgenmad for 5 dollar. De andre havde ikke rigtig været på sådan et sted før, så de var helt vilde. God gas. Fyren bag disken henvender sig så til os mens vi spiser og spørger om vi kender filmen Meet Joe Black. “Yup.” For i starten af den film inden Brad Pitt bliver slået ned er han på en diner, og det er den diner vi sidder på. Faktisk sidder Sarah på den stol Brad Pitt sad på i scenen. Rimelig cool

Bagefter vender vi næsen mod MoMa som ligger på museum mile.Museet er stort, der er 6 etager. De har det sædvanlige moderne mærkelige kunst. For eksempel et helt blankt rum med hvide vægge hvor lyset tænder og slukker i 5 sekunders intervaller. Eller et ensfarvet kanvas med en enkelt plet i en anden farve. Men, de har så også “rigtig” kunst, for eksempel den vildeste samling af Picasso’er. Der er Picasso’er overalt! Plus Andy Warhold, Cezanne, Salvador Dali (det billede med de ure der smelter er bare helt vildt lille, lidt ligesom at se Mona Lisa, man tror det er stort, men det er bare sådan et bitte billede), Monet, Kandinsky, Liechtenstein. Meget interessant, men det største problem var at der var så mange mennesker derinde, specielt på 4. og 5. sal hvor førnævnte kunsteres billeder var. Det er lidt uheldigt, for man kna ikke rigtig se billederne ordentligt så. Det bliver bare huhej-express-futtog forbi. Også på 6. salen var der tegniner og andet. Her fandt jeg nogle billeder Per Kirkeby, og tænkte at jeg ville tage et par billeder af det. Det gik også meget godt, indtil den her store museumsvagt kommer over og siger man ikke må tage billeder. 6. salen er så den eneste hvor man ikke må det. Ups. Spør’ om jeg skal slette dem, men det er ikke nødvendigt, hvis bare jeg ikke hiver kameraet frem igen. Øh, okay.
Bagefte rtog Kimberley, Sarah, Nada (som vi mødte ved MoMa), og mig ned til Pier 17 for at købe billetter til Phantom of the Opera. I en butik der hedder TKTS kan man nemlig købe billetter til halvpris til shows på broadway samme dag. Fik billet til alle undtagen Nada som ikke ville med for $60 stykket, og det er vel at mærke billetter der normalt står i $120. Rimelig cool! Så var aftenen besat. Spiste frokost på Pier 17, sådan noget Fishermans Wharf (San Fransisco) noget, men meget fint faktisk.

, og så den obligatoriske Dunkin Donuts med Blueberry flavor; super.
Pigerne ville i Century 21, som ligger overfor Ground Zero. Det er sådan et stormagasin med en masse billige designervare. Jeg var ikke super interesseret, men Rob og jeg havde aftalt at mødes senere og gå lidt rundt. og da han ikek har nogen telefon, og Eithne som han gik med ikke havde ringet endnu, tog jeg med dem for at vente på ham. Kom derned og lurede lidt, og så ringede Eithne heldigvis, og Rob og jeg fik aftalt at mødes på Union Sq. Derefter gik vi rundt i East Village, og indsnusede atmosfæren.Vi splittede op ved 6 tiden hvor han skulle i biffen med Eithne, og jeg skulle til Times Sq for at se musical. Fik mam på McD med udsigt over Times Sq, og så ventede jeg ellers på pigerne. Der var super lang kø for at komme ind til teatret, ufatteligt så mange mennesker de kunne presset derind.

. Vores pladser var virkelig gode, så det var super. Forestillingen var virkelig god. Super god produktion. Når phantom sejler rundt i det der skal forestille en sø, ligner det virkelig en sø med alt tågen og lysene. Det var en rigtig god aften, og en god måde at slutte af i New York. Tit bliver den sidste aften inden man skal hjem, sådan lidt halv rådden, fordi man allerede er indstillet på at det slut, og går i Jeg-venter-på-at-komme-hjem-mode. Så det fungerer fint med sådan et show.
Eithne og Rob kom ned til Times Sq efter deres film, og så gik vi lidt rundt på Times Sq, var p McD og i Virgin butikken, inden vi tog afsked med New York og tog Subway’en tilbage til hostel’et.

Næste morgen var det op klokken 5, for at mødes 5:30 og tage M60′eren til LaGuardia. Vi skulle flyve fra forskellige terminaler. så vi blev delt op derude. Fik noget morgenmad på Dunkin Donuts, som fuckede min bestilling op. Det løste sig dog. Og derefter venten på flyet. Jeg fik sovet i lufthavnen og i flyet, så jeg endte med at blive helt frisk. 3 timers søvn om natten når man ikke er super-frisk, var ikke lige optimalt. Ankom til Pittsburhg halv elleve, og så va rdet ellers bare at vente indtil bussen gik klokken 2 tilbage til Morgantown. Meget symptomatisk pis-regnede det da vi landede i PIttsburgh, så var weekenden og storbylivet ligesom forbi.
Og så ankommer man til Morgantown og tænker: “Hvad fa… laver jeg her?” Det tager lige lidt tid at afklimatisere!

Jeg glemte helt at skrive at vi var i DJ butikken hvor Joachim havde kigget på DJ udstyr om søndagen mellem vi var i jakkebutikken hvor jeg lurede på Canda Goose og Brooklyn Bridge. S ådet var da vi kom ud fra den butik, jeg kunne se det ville passe med at nå Brooklyn Bridge inden solen gik ned. Så der var lige et mellemstop. Den butik ligger på Bowery syd for Houston. Og den block hvor butikken ligger er åbenbart det sted hvor man køber restaurantudstyr, som industrikøleskabe, komfurer, etc. alt hvad man skal bruge for at starte en restaurant. Mærkeligt at det sådan er samlet et sted.

Vi (Eithne, Sarah, Rob, Kimberley, mig) mødtes klokken 9 søndag morgen, planen var at få morgenmad og så tage ud til FN hovedkvarteret. Vi fandt et lille sted på Broadway, og jeg fik kartofler, eggs overhard og bacon plus kaffe. Så er man klar. Morsomt var det også at der var danskere inde på det sted vi spiste, det skulle så vise sig at der var danksere overalt i New York i dne periode vi var der. Sikkert efterårsferien der spiller ind. Stak næsen mod FN lidt i 10, og fik taget de obligatoriske billeder udefra

. Inde i forhallen var der kunst og forskellige mindesmærker over faldne FN soldater. Samtidig var der også en udstilling som skulle åbnes mandag morgen af Kofi Annan, omkring “Cartooning for Peace” altså “tegneserier for fred”. Sjovt nok var de danske Muhammed tegninger der ikke – til gengæld var Danmark og tegningerne nævnt på en plakat

. Vi fik en rundtur af en svensk dame der arbejde i FN. Og vi så alle de cool’e rum. Først var Sikkerhedsrådet

, hvor Danmark har en plads

. Det rum er doneret af Sverige. Bagefter så vi Trusteeship Council rummet, der arbejder for de-kolonialisering af tidligere kolonier. Det rum er doneret af Danmark og designet af danske arkitekter og kunstnere

. Herefter Economic and Social Council rummet, der arbejder for menneskerettigheder, humanitær hjælp og en masse andet. Langt de fleste UN organisatinoer som man kender er under der her råd. Som for eksempel UNICEF.

. I en af gennemgangshallerne i bygningen kom vi forbi en udstilling om Palæstina og Israel konflikten. De plancher der var oppe var utroligt selektive, i det de ikke nævnte overhovedet hvilken rolle FN havde spillet i oprettelsen af Israel. I stedet var det bare en omgang bladder om hvor langt man var med fred dernede, og blah blah. Generelt om turen var det rimeligt glorificerende i forhold til FN’s rolle, og hvor gode FN var. Men det er selvfølgelig også hvad man kan forvente, når et er dem selv der fortæller. Sidste stop på turen var General Assembly

.
Alt i alt var det en rigtig god rund tur, og utroligt spændende at se FN bygningen. Klart anbefalelsesværdigt. Og i gavebutikken skulle jeg da lige have et billede med Dannebrog

Herefter gik vi ned mod byen hvor vi delte os op igen. Sarah og jeg ville se nogle bygninger, være turister og få nogle billeder. Rob, Eithne og Kimberley ville noget andet, men det var vist heller ikke sammenfaldende. Hvorom alting er så blev vi i hvert fald delt op. Sarah og jeg så først Chrysler bygningen

, Grand Central Station, MetLife bygningen, New York Public Library, og herefter gik vi ned mod Empire State Building

. Der er normalt en god times kø-ståen for at komme op i Empire State, så vi lurede lidt på om det var noget vi ville. Der var sådan nogle sælgere ude foran, som sælger ture, hvor man først ser en IMAX agtig film med flyvetur over New York, og bagefter kommer man op i tårnet uden at skulle stå ret meget i kø. Det tilbud tog vi så, selvom det kostede noget mere. Filmen var rimelig latterlig. En omgang plat underholdning med et eller andet skyship og Kevin Bacon som speaker. Lidt tåbeligt at de spildte tiden med ngoet gøgl, når det egentlig kunne have været ret interessant. Bagefter skulle vi så alligevel stå lidt i kø, men det måtte være mindre end det resten af folk skulle, håber jeg… Men vi kom da op til toppen. Man tager først en elevator til etage 80, hvor man så skal skifte til en elevator der tager en op til etage 86 hvor sky-decket er. Da vi stod i kø til den sidste elevator var der en sort ung dame der solgte audio guides der ville have mine øjne. Crazy!
Kom helt op og ud. Og udsigten er bare fænomenal. Der var 25 miles visibility, og helt klart vejr. Få skyer og solskin. Supre dag at komme derop.

Udsigten er mod syd til financial district. Den trekantede bygning i bunden af billedet er Flatiron bygningen. Nederst i højre hjørne af de højre bygnigner var hvor World Trade Center var. Jeg tog super mange billeder deroppe, men det er vist nemmest at se dem i galleriet for New York.

. Her er Flat Iron bygningen igen

Vi fortsatte ned af Broadway mod Financial District og kom forbi Paragon Sports hvor jeg ville prøve Canada Goose jakker. De har bare alle mærker i den butik, og det vildeste udvalg. Jeg fik prøvet en del jakker, og blev nok lidt forelsket i en Expedition Parka fra Canada Goose. Nu må vi se om det er sådan en der skal investeres i. Det lykkedes mig så også at prøve dame-modellerne i Canada Goose, hvilket jeg først opdagede da den kvindelige ekspedient påpegede det for mig. “Ikke at det var noget problme, hvis jeg syntes den sad godt, skulle jeg da bare købe den”. Nej tak Vi gik inden jeg købte hele butikken. Der var fanme mange lækre ting!
vi gik tilbage mod Flat Iron og City hall Park for at gå ned til Brooklyn Bridge. Klokken var ved at være sidst på eftermiddagen, og solen var ved at gå ned. Så planen var at gå ud på Brooklyn Bridge mens solen var oppe, og så se byen fra broen mens solen gik ned. Og missionen lykkedes. Det var super flot, og rigtig cool at gå ud på broen, mens bilerne kører nedenunder. Samtidig ser man hvor stor byen er, og ser forskellen mellem Manhattan og Brooklyn.

udsigt over Brooklyn.

udsigt ind mod Financial District og Frihedsgudinden, mens solen går ned. Financial District

Vi havde aftalt at mødes med Eithne, Rob, og Kimberley på hjørnet af Houston og Bowery klokken 7:30. Selvom vi var sent på den var vi stadig først. Eithne kom bagefter, og Kimberley anede ikke hvor hun var, hun stod bare i Little Italy. Så hun blev der, mens vi ventede på Rob. Han var også faret vild, og han har ingen mobiltelefon. Heldigvis fik han ringet til os fra en mønttelefon, så ham fik vi da også fat i. Så vi gik ned mod Little Italy for at mødes med Kim og spise. Da vi kom til Mulberry St og Grant mødte vi helt tilfældigt Andy, Johannes, Guney, og Selcuk. De have lige været inde på Da Nico, og spise og anbefalede det. Oveni var Steffan, Youzzef og nogle gamle venner Steffan havde mødt stadig derinde. Så vi gik derind for at spise.

. Det var god mad, og ganske rimelig pris.
Efter middag gik vi mod Greenwich Village, og fandt en lille bar hvor der var noget live musik. Vi sad der og fik et par drinks, indtil vi tog hjem over midnat engang. Der var ikke mange mennesker deridne, men det var hyggeligt.

Vi kom rimelig sent i seng om fredagen, og egentlig havde vi aftalt at mødes 10.30 lørdag morgen, så vi var klar til at komme afsted. 10:25 bankede pigerne så på vores dør, der sov vi stadig. Så helt klar kan man ikke sige vi var. De var dog heller ikke helt klar, og på 15 minutter fik jeg et bad og var nogenlunde anstændig til at tage afsted. På det tidspunkt var Steffan eller Johannes dog helt klar, så vi besluttede os for at lade resten gå, og så catch’e up senere. Vi blev færdige og fik ringet til de andre, dre var gået ud for at finde noget morgenmad. De havde ikke fundet noget, og havde egentlig bare gået rundt i Central Park. Så vi vadede igennem Central Park og mødtes med dem på 92nd St og en-eller-anden avenue. Fik noget morgenmad og kaffe på et kaffested

, og gik over mod parken for at spise det.
Her blev grupperne så splittet op for første gang, hvilket senere viste sig at være ret permanent. Rob, Sarah, Eitne og mig ville på The Metropolitan Museeum of Art, og Kimberly vile på Guggenheim. Resten af drengene ville noget andet, jeg fandt aldrig helt ud af hvad. The Met er virkelig et cool museeum. De havde en special udstilling der hed “Cezanne to Picasso”, der viste hvordan disse ens malere var koblet sammen af den samme kunsthandler, og hvordan de havde influeret hinanden. Meget cool. Plus man så en masse cool kunst man normalt kun ser i bøger, lige der for næsen af en. Og at jeg så også er mest glad for impressionist billeder og noget hvor man kan se hvad det ligner, gjordet det jo bare bedre. Der var Monet, Manet, Matisse, Degas, Derain, og andre jeg ikke husker. Cool! Udover det så jeg European Paintings hvor de havde mere Monet og de drenge, og bagefter en udstilling af en fyr der hedder Sean Scully, en irer, der lave rnogle billeder med nogle forskellige farvede blokke kaldet Wall of Light. Det var mere specielt end interessant. Så en fotoudstilling fra Katrina katastrofen in New Orleans. Og var oppe på toppen af The Met som ligger ud til Central Park. Der var super udsigt, så kameraet kom lige i brug.

Bagefter frokost på hjørnet af Madison og en eller anden Street

, fik en cheese burger, og Sarah fik Pie a ala Mode, og det var nok det største stykke pie jeg længe har set. Næsten en halv tærte! Derefter til Central Park og se Strawberry Fields der er et mindesmærke over John Lennon rejst af Yoko Ono. Fra deres lejlighed ud til Central Park kunne de se det stykke park hvor mindesmærket er.

Herefter gik vi ud af parken og ned mod Fifth Avenue, som vi ned af indtil Central Station. Ind og se den, for som altid er Central Station altid noget ordentligt arkutektur, som regel det eneste man kan være sikker på er lidt sjovt at se i en amerikansk by.
Vi skulle mødes med de andre tilbage på hostel’et klokken 7 og være klar til at gå ud og spise i Chinatown. Rob ville tilbage og i bad, så han smuttede ved 6 tiden. Vi gik på en fancy bar, Cipriani, i Central Station hvor pigerne fik vin og jeg drak cola sammen med mine forkølelsespiller :-S I god stil endte det selvfølgelig med at vi kom for sent af sted, og da vi endelig var ved subway stoppet ved vores hostel var andre endnu mere for sent på den, og nogen var allerede taget afsted. God planlægning Så vi besluttede os for at tage til China Town og så mødes med de andre der. Det gik også fint indtil vi skulle skifte til den gule linie, hvor jeg fik et rimelig ubehageligt hosteanfald, der inkludere heavy-spitting i en skraldespan. Oveni det lignede jeg så lort, og begyndte at få feber. Jeg var langt fra Batman på det tidspunkt. Sarah og Eithne som var med mig, blev vist lidt bange for mig. Så de tog mig med udenfor, vi var i Greenwich Village. Så alt i alt endte det med at vi gik lidt rundt her, og Eithne fik ringet og forklaret de andre at vi ikke kom fordi jeg var møg-ringe. I stedte gik vi rundt og prøvede at finde noget at spise. Jeg fik det bedre. Og vi endte med at spise på en restaurant/cafe der hed French Roast. Det var et rigtig hyggeligt sted. Efter vi havde spist der og siddet i en time eller 2 begyndte vi at lure lidt på de andre gæstr. Der var faktisk næsten kun mænd derinde, og de var sådan lidt fimsede. Så åbenbart var det en lidt specielt restaurant vi havde fundet. Men hyggeligt var det Bagefter gik vi bare rundt i Greenwich Village, og tog så tilbage til hostel’et. Forresten ligger New York University ude i Greenwich Village, så det er sådan lidt studendikost. Eithne gik og legede at hun boede i New York og så gik på NYU. Det er ligesom lidt mere fancy end WVU…

Mødtes med de andre i Arnold Dining Hall kvart i 9 til morgenmad. Havde pakket aftenen før, så det var bare at hive taskerne ned på gaden til halv 10 og vente på de andre. Som selvfølgelig ikke kom til tiden, møgirriterende, men man vænner sig til meget. Futtede ned til Bus Depot for at tage bussen ud klokken 10.

De fleste af os havde reserveret plads på bussen, men et par stykker havde ikke. Vi kom dog alle med. Nordpå til Pittsburg lufthavn, hvor vi ankom omkring 12.30.
Check-In gik ganske glat, i hvert fald for mig. Resten af dem der skulle flyve US Airways ud klokken 3:55 havde problemer med at bruge self-chek-in boksen. Fatter ikke helt hvorfor, for det er utrolig nemt. American Airlines hvor resten fløj med, havde næsten ingen skranker, og ingen selv check-in, så vi ventede rimelig længe på at få irerne og Aleesha igennem.
Igennem security, som altid er morsomt, specielt efter de nye regler, hvor man ingenting må have med, og skal have sko og alt muligt af. Det gik dog, kun Aleesha havde problemer fordi hun havde parfume i sin taske. Så hun måtte tilbage og checke det ind igen. Fik lidt frokost i terminalen, og fik tiden til at gå. Vores fly sad 45 minutter på runway’en inden vi kom afsted, fordi LaGuadia var groundet i nogle timer pga. vindstød. Det fik lige tankerne tilbage til Chicago turen. Vi lettede dog denne gang i modsætning til sidst. Ankom og fik bagage i NY omkring klokken 6.
Der går en bus, M60, fra LaGuardia indtil Manhattan, så den tog vi. Den kører igennem Bronx og Harlem på vej derind, og det forlyder man helst skal vide hvor man skal af. For står man af det forkerte sted, er det ikke sikkert man kommer hel frem. Vi snakkede lidt med en fyr i bussen der var på vej indtil nogle venner ved Columbia University som ligger omkring 116th St, og vi skulle til 101st St, så han hjalp os lidt. Gik ned til hostel’et og efter en hel del tumult fik vi checket ind. De havde ikke lige så meget styr på det, og fordi vi gerne ville være på nogle specielle værelse var deres system lidt klumpet. Men Kimberley kom ind til de andre piger, også kom Andy, Steffan, Johannes og undertegnede ind på samme 8-sengs rum.

Nu vil dem der kender mig nok sige: “Hmm, det er da mærkeligt at Kristian skal bo på hostel på 8 sengs værelser, det ligner ham ikke”, og korrekt, jeg var heller ikke super begejstret. Vi kom op og så værelset, og super imponreret var jeg ike. det var tæt, meget tæt, og det var ikke lige til at se hvilke senge der var i brug og hvilke der var ledige. Plus, det er umuligt at lade noget af værdi blive tilbage, fordi man ikke ved hvad det er for nogle gokker man bor med.
Heldigvis var Steffan og mig rimelig enige. Så vi gik ned og hørte efter hvad det ville koste at flytte os ind i et 4-sengs rum. Det ville koste 34 dollars ekstra per mand for de 4 overnatninger, hvilket skal ligges oveni de $79 vi havde betalt i forvejen. Det var vi sådan set rimelig godt tilfredse med, og Steffan fik overtalt Andy og Johannes, og så var den i vinkel. Kanon. Badeværelser på gangen var så fine nok, og prisen tagte i betragtning var det super godt.

Jeg nappede et hurtigt bad, og vi tog så ind til Times Sq for at finde noget mad, for der var nemlig mere på programmet selvom klokken var en 9 stykker på det tidspunkt.
Lillebror havde været så venlig at informere om hvilke klubber der er cool’e i New York, udvalget var Avalon, Spirit, Sullivan Room, og Crobar. Og dælme om ikke Ferry Corsten spillede den dag på Crobar! Det ville jeg super gerne til. Aftenen før havde vi så luret på deres hjemmeside, og Eithne havde tilmeldt sig en maillingliste, hvilket åbenbart gav en 2 gratis billetter til en aften efter eget valg. Så vi var lige nogle stykker der kom på maillinglisten, og fik billetter. Super!

Vi gik rundt på Times Sq, og som altid når man er en stor gruppe går det langsomt. Vi endte med at spise på Planet Hollywood, ganske udmærket. En super hjælpsom overtjener hjalp os med adressen på Crobar, han ringende simpelthen rundt og fandt ud af alt mlugt. Så vi gik ned og tog en Subway til 34th St, for at gå til 28th St mellem 10th og 11th Avenue hvor Crobar ligger. Det er en meget mærkeligt kvarter, man går gennem almindelig beboelse omkring Chelsea Park, og det ligner ikke et sted hvor en af New Yorks hotteste klubber ligger. Og så lige pludselig midt i en lagerhal er dre store skilte og kø til at komme ind. Da alle ikke var 21 var det lidt hver mand sit forsøg, og dem der ikke kom ind måtte så finde på noget andet. Det endte med at Rob, Sarah, Eithne, Kimberley, Steffan og mig kom ind. De gratis billetter galdt åbenbat kun til klokken 12, hvorefter vi skulle betale reduced admission, hvilket vil sige $20, den fulde pris er $30. Okay. Ind og hænge jakke, også nedenunder. Man går igennem sådan en tunnel for at komme ind til hovedgulvet hvor de store DJ’s spiller, og så er der ellers bare kæmpe dansegulv, bar i den ene ende, og balkon med VIP borde. Billeder her. Det er meget cool! Jason Jollins var opvarming, og han var rigtig cool. Jeg havde dowmnloadet nogle mixes med ham som jeg hørte på vej op i bussen. Ganske udemærket. Han spillede indtil 1.30 eller sådan noget, og så gik Ferry Corsten på. Han er bare super fed! Kanon show, gode mixes. Rigtig solidt. Men han er jo også et rimelig stort navn. Der var godt med mennesker ,go folk var stille og rolige. Så ikke rigtig nogen der lignede de var på narko eller noget. Når DJ’sene så spiller og der er specielle stedre hvor der er opbygnign i musikken til de, skyder de hvide papirservietter ned fra loftet som så daler ned over folk. Det var rimelig cool. Om de har et formål andet end show ved jeg ikke. Men godt så det ud.
Priserne derinde var lidt noget andet en Morgantown. En almindelig cola uden noget i $6, en Budweiser $7, en Jack D uden cola som godt nok var trippel $12, en flakse vand $6. Jeg købte en Heineken og fi kden til $2, men jeg tror han lavede en fejl, og troede jeg betalte en $20 i stedet for $10, for det kan næsten ikke passe.
Men generelt var dt bare en super aften! Vi smuttede ved 2:30 tiden eller sådan noget, og tog subway’en tilbage. Vi var tilbage på vores hostel klokken 4 om morgenen. Godt trætte i benene.

Alle billederne fra New York er her

Jeg sidder her i mit rum alene og ser CNN. Jeg er blevet forkølet igen, det er møg træls, for jeg tager til New York på fredag – mere om det senere. Tiden går efterhånden stærkt, og der sker ikke helt så meget der er værd at blogge om som i starten. Så her kommer lige en slags opsummeringspost på hvad jeg har rendt og lavet siden Chicago.

Ugen efter Chicago var som de er flest herovre, man går til class (når man kan tage sig sammen), rec centret, og det er så det. Når de så bliver torsdag, fredag, lørdag går man ud og drikker, for der er ikke andet at lave. Så det gjorde jeg så. Jeg blev relativ Aalborg-bacardi om fredagen, hvilket betød jeg var hjemme omkring midnat og fik 12 gode timers søvn

Onsdag d. 4. oktober var jeg i Creative Arts Center (CAC) og se Aida musicallen med musik af Elton John. Det var super cool. Også selvom de havde lavet happy ending i musical’en. I rigtig opera dør folk sgu til sidst. Nå, men flot var det. Der var super dårligt vejr, lyn, torden og regn den dag, så 20 minutter inde i showet forsvandt strømmen. Det tog 20 minutter før det kom igen. Men “The show must go on”, og det gjorde det
Også lidt betragtning. Åbenbart klæder man sig ikke specielt fint på når man går ud til sådan noget. Dvs. dress pants, dress shirt/polo, og New Balance kondisko, er et udmærket outfit. Efter hvert nummer klapper man så også helt vildt, lidt mystisk. Og når showet er slut, klapper man, rejser sig op – hvilket også er okay – men man hviner og skriger også af skuespillerne når de kommer frem på scenen. Mærkeligt. Det er i hvert fald anderledes.
PRT’en brød selvfølgelig ned, men da vi var ude i Arnold regi var der en RA, og hun skulle jo have os hjem. Så en af de ansatte i et andet kollegie gav os et lift. Super.
Torsdag, fredag, lørdag var så samme rutine som sidste uge. Bortset fra lørdag tog Rune og mig med Tommy til house party et sted på Spruce St. Festen stank, så vi drak bare nogle øl, Rune gik hjem, og Tommy og mig tog på Bent Willeys og drak og snakkede. Prøvede at få fat i de andre, men uden held. Dagen efter fandt jeg så ud af at alle havde været på Illusions. Øv, så skulle vij ovære gået derhen. Men sådan er det jo.
Søndag var jeg inde og Lady in the Water, den stank, lad være med at se den.
Mandag begyndte mit forkølelse igen, super
Imorges var det rigtig slemt, men Rune og mig havde aftalt at tage til Career Fair ude ved Enginnering. Det var super lamt, så vi skred hurtigt.

Nu sidder jeg så bare og lurer lidt, og overvejer hvornår jeg skal gå i seng. Fredag tager vi som sagt til New York. Tager med bussen fra Morgantown til Pittsburgh lufthavn klokken 10. Flyver US Airways 3.55 til La Guardia, og så skal vi bo på et hostel i uptown Manhattan ca. ud for den nordlige ende af Central Park. Ved ikke helt præcist hvad vi skal lave, men der er nok at give sig til. Flyver hjem 8.30 om morgenen tirsdag, og så med bussen til Motown, skulle være hjemme omkring klokken 16.
Jeg lå og sov i eftermiddags da Ruen ringede og sagde at et fly var fløjet ind i en bygning i New York. Så hjertet slog lige et ekstra slag. Der er dog grund til panik eller fare, det var en ulykke, og altså IKKE terror relateret.

Jeg tog et par billeder af Morgantown forleden med en mass tåge, det ser meget godt ud.

Og så et billede af min personlige nummerplade med WHIZIT!

For slet ikke at snakke om mit Frequent Drinkers card til Lazy Lizard.

Dte er ikke helt så fancy, alle får et. Men ideen er at hver gang man køber noget får de kortet, og så optjener man point og kan få gratis sager. Jeg har ikke fået noget endnu, så jeg drikker nok ikke nok…

Fik min midterm tilbage i Data and Computer Communications, fik 92%, så helt skidt var det ikke. Så jeg er nok godt på vej til et A i den class. Havde en test i Computer Network Forensics i aften, ved ike hetl hvor godt det gik. Men okay tror jeg. Jeg ville egentlig bare ud derfra og komme hjem.

Der er også nyt fra Microsoft. Jeg har ikke hørt fra dem i en måned, så jeg skrev til min Hiring Manager, jeg snakkede med 2. gang og sagde jeg ikke havde hørt noget fra ham der skulle interviewe mig 3. gang. Dagen efter fik jeg en mail fra min recrutier der spurgte hvordan det gik, og om jeg var i Danmark i november. Svarede tilbage at jeg havde skrevet til ham fyren, uden svar, og at nej, jeg ville stadig være i WV i november, faktisk indtil december. Fik ny mail fra hende, min Hiring Manager er på ferie indtil 30. oktober, så hun ville vente indtil han kommer tilbage med at foretage sig yderligere. Fint nok.
Fik så en yderligere mail i dag, der sagde at hun havde hørt fra min Hiring Manager, og at det 3. interview stadigvæk var aktivt, og at ham der skal interviewe mig vil lade høre fra sig. Og hvis det går godt vil de give mig “the full interview loop”, hvilket jeg antager betyder at jeg skal til Seattle og interviewes.
Så skibet flyder stadig, nu må vi se hvor det ender

Jeg har lige fået en email fra min underviser i Data and Computer Communications kurset med følgende ordlyd:

Grade: 100

Det er super lækkert for det betyder max point i opgaven, hvilket betyder et sikkert A. Woohoo. Havde en test i samme kursus i torsdags, der tror jeg dog ikke det gik helt så godt. Selvom vi måtte have alle mulige noter med til testen, var det nogle mærkelige spørgsmål han stillede. De var overhovedet ikke svære, men de kræver at man ved lige præcis hvordan noget foregår, og det er svært uden at kunne slå det op. Det er sådan nogle spørgsmål man kan slå op på 10 sekunder, hvis man skal bruge svaret. Jeg synes, det ville have været meget bedre om man testede koncepter og begrebsforståelse, i stedet for død paratviden. Google er jo ligesom opfundet.

Anyway, for de computer interesserede er opgave oplægget her. Det er ikke ligefrem raketvidenskab, men derfor kan man jo godt være glad over at få max point

I sidste uge var der drama på Arnold.
Jeg tog elevatoren ned til 4. sal for jeg skulle hente Sarah, og så skulle vi på biblioteket for at studere (læs: drikke kaffe og snakke). Da jeg kommer ud af elevatoren er der sådan en klar røg, og det lugter rigtig slemt. Futter ned til hendes lejlighed, og passere vaskerummet. Det er tydeligt at det er her røgen stammer fra. Røgen lugter sådan rigtig elektrisk, lidt ligesom modeltog. Jeg banker på ved Sarah, og så snakker vi kort om hvad det lige er der sker udenfor. Jeg går ind og lurer lidt mere på maskinerne, kigger ned bagved dem og det er tydeligt at det vaskemaskinen den er gal med. Det ryger ud af bagsiden, der hvor ledningner sidder. Så jeg åbner vaskemaskinen, det er sådan en top-loader en, og når man åbner låget slukker de. Indholdet er så et kæmpestort tæppe, som er brokket ned, og helt til kanten. Så maskinen kan ikke køre tromlen rundt, og har så overbelastet motoren eller et eller andet, og det er så den der ryger. Går hen og banker på ved RA’en, og siger, du skal nok lige lure lidt på det her. Hun er helt rundt på gulvet, og Sarah og jeg ser vores snit til at smutte. Så må andre rage kastanierne ud af ilden. På vej ned af trappen, starter brandalarmen så. Og da vi kommer ned på gaden er kaos’et rigtig i gang. Studerede vælter ud af bygningen, og de andre RA’er er helt oppe at ringe for det er lige pludselig ikke en øvelse og de ved ikke hvad der er galt. Det myldrer ind med brandbiler og politibiler, men de ser ikke ud til at have travlt. De futter bare ligeså stille rundt uden egentlig at gå ind i bygningen. Vi står lidt og kigger på alt gøglet, og futter så afsted mod biblioteket. For der skete jo ikke mere, maskinen var slukket.

Så jo, jeg har sgu reddet Arnold. Hvem ved hvad der kunne være sket hvis ikke jeg var kommet ned og havde slukket maskinen. Huha.
Her en uge efter har jeg stadig ikke modtaget nogen anerkendelse, hverken af medalje eller blevet nævnt i Arnolds nyhedsbrev. Jeg er skuffet

Go’ gas.